Kursusbeskrivelse:
Grundkurset i individuel rygestop - Røgfrit Liv - er for dig, der ønsker at arbejde professionelt med rygestop og afholde individuelle rygestopforløb.
På kurset får du grundlæggende forudsætninger for på en hensigtsmæssig og virksom måde at varetage individuel rygestoprådgivning. Du bliver uddannet i afholde rygestopforløb med udgangspunkt i Kræftens Bekæmpelses materialer til individuel rygestoprådgivning, hvor borgeren via dialog, øvelser og psykoedukation støttes gennem rygestopforløbet.
Undervisningen på kurset består i en vekslen mellem oplæg, øvelser og samtaler i plenum. Desuden inddrages film og cases i undervisningen. Du vil få redskaber, som du kan anvende direkte i dit arbejde som rygestoprådgiver.
Kurset varer tre dage – fra startdatoen og de efterfølgende to dage – fra kl. 9.00 til 16.00 alle tre dage.
Der er mødepligt på kurset.
Kræftens Bekæmpelses psykologer underviser på kursets første to dage. På tredjedagen varetages undervisningen af en række eksterne eksperter inden for hver deres felt.
Kurset er for dig, der har en sundhedsfaglig eller pædagogisk baggrund på bachelorniveau – og som ønsker at arbejde professionelt med individuel rygestoprådgivning.
Deltagelse forudsætter, at du selv har været helt røg- og nikotinfri i mindst tre måneder op til kurset.
Du får et kursusbevis efter gennemført kursus.
Da kurset er tre dages intensiv undervisning, vil du få kursusbeviset ved fuldt fremmøde. Det er altså ikke muligt at være fraværende en del af tiden.
Til kurset hører to materialer:
Kurset og manualen er gennemarbejdet og opdateret i 2018.
Materialerne er obligatoriske og skal bruges på kurset. Ved tilmelding skal du aktivt tilvælge materialerne.
Hvis du har spørgsmål, er du også velkommen til at kontakte kursussekretæren på 35 25 75 26 eller stopkurser@cancer.dk